Sonny Christian Lindvig... HOLD KÆFT HVOR JEG SAVNER DIG! du sidder sikkert og kigger ned på mig imens jeg sidder her og skriver det her indlæg.
ja, Sonny og jeg var nogle af de tætteste venner sammen med Nanna Mikkelsen og Sara hansen, fortalte han os rigtig tit, han kunne altid være sig selv over for os, han elskede os, sagde han. sludder og vrøvl han elsker os. Hans grin køre rundt og rundt i hovedet på mig dag og nat, 24/7!!! ja og utroligt nok var det også din dødsdag. 24-07. det må der næsten være en mening med. for han er med,ved og hos os hele tiden. Det var underligt at få en sms fra en veninde '' er det rigtigt sonny er død?'' jeg skrev nej og tænkte det var underligt og det kunne ikke passe for jeg havde lige snakket med dig nogle få timer inden du var væk. jeg kan ikke klare og skrive den her tekst helt igennem jeg prøver så godt jeg kan.
- da bilen med kisten i kørte væk følte jeg der var en der stod og rev noget ud af mig! Det halve af mig blev taget fra mig, jeg kan stadig sidde og græde. det var så forfærdeligt at være i kirken lige ovenover kisten, med billede af ham på. jeg kunne ikke osve alene i flere uger. jeg sov ved sidden af min mor som lå og holdte om mig! jeg vågnede om natten helt våd i ansigtet fordi jeg lå og græd i søvne.
jeg VED du er ved min sidde når jeg har brug for det! Jeg smiler når jeg ser billedet her af dig. for du tog det selv med min telefon i smug, og satte billede som baggrund, og da jeg så billedet var der råbte jeg efter dig og nu grinte med dit luskede grin.
I...Love...You..
